El Guacamole - opskrifter, og hvorfor det passer så godt til det sydamerikanske køkken

Siden omkring 2008 har jeg været på alles læber - bogstaveligt talt. Jeg har min oprindelse i det mexicanske køkken. Jeg har også fået mit navn fra de mexicanske indfødte. "Guacamole" kommer fra Nahuatl-ordene for avocado ( āhuacatl ) og sauce ( molli ) og betyder "avocadosauce".

I mellemtiden bliver jeg ikke kun spist på Tex-Mex restauranter eller på den mexicanske restaurant selv (hvad enten det er i Mexico eller andre steder), men også derhjemme.

Du kan lave mig af avocado. Den nemmeste måde at gøre det på er at bruge en allerede godt moden sort. Hvis du vil lave mig i den simple - lad os sige standard - variant, skal du bare purere eller knuse avocadoen og dermed frugtkødet og krydre det med lidt citron- eller limesaft, koriander og salt.

Men jeg kan også være ekstravagant. Jeg tilsætter peberfrugt, løg, hvidløg og grøn chili eller tomatstykker, alt efter smag og behag. Personligt synes jeg, at hvidløg og tomater smager allerbedst.

Men en vis forsigtighed er påkrævet. Hvis jeg ikke er beskyttet, kan jeg opføre mig lidt som en kamæleon og blive brun - ligesom bordet... Det skyldes den polyphenoloxidase, der findes i avocadoer. Præcis hvordan forklarer jeg ikke her, men overlader det til de professionelle kemikere.

For det meste kan du finde mig i den purerede og alligevel ret dip-agtige, cremede version på bordet med et udvalg af brød, tapas eller nachos. Dyppet og dyppet i mig smager næsten alt fantastisk og smelter på tungen og i munden.

Selvfølgelig kan du også nyde mig som en fin råkostsalat, som du kan se på billedet. Men nogle gange har jeg det ikke så godt med, at salaten er opkaldt efter mig - det er jeg ikke så sikker på i øjeblikket.

Også som sauce eller creme på Tex-Mex-burgere eller wraps er jeg ikke så dårlig. For jeg kan og vil faktisk gerne raffinere det hele.

Da jeg for det meste består af en eller flere avocadoer, kan jeg ikke lade være med at sige et par ord om forbrug og dets indflydelse på naturen. 

Især fordi det i mellemtiden ikke kun er forbruget af avocadoer, der er steget, men også produktionen af alle mulige ting (puder osv.) fra frøene, bør man også tage et kort kig på de mørke sider. 

Importen af avocadoer er steget markant med langt over 50.000 tons siden 2008, og det på trods af, at man selv uden dybdegående research - med lidt eftertanke - hurtigt kan se, at det ikke kan være godt. Selvfølgelig er de umættede fedtsyrer gode for vores menneskelige organisme, men produktionen og transporten af avocadoer til Tyskland eller et hvilket som helst andet land i verden skader ikke kun CO2-balancen. 

Til masseproduktionen, som på grund af klimaet desværre kun er mulig i meget varme lande som Mexico, Sydafrika, Brasilien, Chile og Peru, bliver nogle normale skove simpelthen ryddet for at tilfredsstille markedet og dermed forbrugeren. Vanding skader også naturen i den grad, for til cirka to en halv avocado skal man bruge 1000 liter vand. Jeg tror, alle er klar over, at i varme lande er det ikke en vare, der er tilgængelig i overflod.

Men nok om de formanende ord. Det er med mig og mine andre repræsentanter (avocado her og avocado der) som med næsten alt i livet, nogle gange er mindre mere. Men du kan stadig nyde det.

Du bør også læse: Hvorfor kaldes avocadoen en superfood?