Animalsk eller vegansk, hel eller fedtfattig: mælken. Tilgængelige produkter og sundhedsmæssige fordele
Mens "Say something nice"-dagen i USA i dag virker supervenlig og fredelig, fejrer verden i dag en af de drikkevarer eller fødevarer, hvor der er delte meninger: mælk.
Hvor kommer mælken fra?
Sandsynligvis ved alle, at det meste af den mælk, man kan købe i supermarkedet, er komælk. Ligesom med menneskers modermælk er komælk beregnet til at sutte de små kalve. I lighed med menneskers mælkeproduktion stopper den dog ikke efter et vist tidspunkt, hvor mælkekirtlerne er i permanent irritation. Med daglig eller regelmæssig stimulering vil kirtlerne derfor fortsætte med at producere mælk.
Ud over komælk kan der også købes gedemælk, fåremælk og endda kamelmælk som animalske produkter. For veganere er der substitutter: kokosmælk, havremælk, rismælk, sojamælk, mandelmælk, ... bare for at nævne nogle få.
Ud over komælk kan der også købes gedemælk, fåremælk og endda kamelmælk som animalske produkter. For veganere er der substitutter: kokosmælk, havremælk, rismælk, sojamælk, mandelmælk, ... bare for at nævne nogle få.
Hvad er der i den?
Mælk består af vand, kulhydrater, proteiner, vitaminer og sporstoffer. Afhængigt af typen har den en forskellig andel af fedt. De sorter, der er beskrevet her, henviser til komælk.
Det er således kun mælk direkte fra producenten, der kan kaldes rå mælk uden yderligere behandling. Fedtindholdet ligger her mellem 3,5 % og 5 %.
Præferencemælk er filtreret og emballeret mælk, som kan købes i butikkerne. Den har et fedtindhold på 3,5 % til 4 %.
Den velkendte sødmælk skal varmebehandles ud over filtrering og emballering. Fedtindholdet er her mindst 3,5 %. Fedtfattig mælk (med 1,5-1,8 %) og skummetmælk (med højst 0,5 %) har samme forarbejdningsmetode. Hvis mælken stadig opvarmes til ultrahøje temperaturer, fås den velkendte UHT-mælk. Her er fedtindholdet dog det samme.
Er mælk sundt?
I princippet kan mælk betragtes som sundt på grund af sine ingredienser. 100 ml mælk indeholder 120 mg calcium, som vi har brug for til at opbygge og stabilisere knoglerne. Mælk indeholder også en enorm mængde essentielle aminosyrer, som vi som mennesker helt sikkert har brug for.
Der er også foretaget flere undersøgelser af mælkeindtagets virkning på sygdomme i alderdommen. Indtil videre er kun en positiv effekt på hjerte-kar-sygdomme blevet påvist. De resterende positive virkninger er kun gæt og er endnu ikke bevist.
Men hvis man nu ser på det store antal laktoseintolerante mennesker, kan man måske tænke, at mælk ikke nødvendigvis er sundt. Men denne intolerance skyldes, at vi mennesker har brug for enzymet laktase til at fordøje mælk og splitte laktosen i maven. Dette enzym er fuldt udviklet i spædbarnsalderen. Denne udvikling aftager dog mere hos nogle mennesker, mens andre bevarer denne udvikling.
Denne evne - til at opdele laktose - er en relativt ny genetisk udvikling i vores fordøjelseskanaler. Men for alle dem, der ikke kan tåle laktose: Der findes også laktosefri mejeriprodukter!
Hvad kan du gøre med den?
Variationerne i anvendelsen er nu næsten uendelige. Fra et simpelt glas mælk til mælkepulver er alt inkluderet:
- Drikkevarer: Du kan naturligvis drikke mælk rent. Men fødevareindustrien har fundet på en masse idéer her. Kakao, jordbærmælk, enhver anden frugtmælk, milkshakes, kærnemælk, lassi, i bund og grund er der helt sikkert noget for enhver smag. Især med mælkeprodukter fremstillet af nødder får man også en anden smag uden tilsætningsstoffer. Mælk anvendes også i kaffe drikkevarer. Her anvendes ofte kondenseret mælk, som med sit høje fedtindhold er en god smagsbærer.
- Yoghurt: Der findes også mange forskellige varianter af yoghurt. Fra skummetmælksyoghurt til græsk yoghurt eller flødeyoghurt (med endog 10 % fedt). Med frugttilberedning, naturel, med honning, med karamelliserede nødder. Der er heller ingen grænser for fantasien og ganen. Yoghurt fremstilles generelt ved at tykne mælk med mælkesyrebakterier. Navnet kommer fra tyrkisk og betyder oversat "fermenteret mælk".
- Smør: smør fremstilles af mælkefløde og er et smørbart fedtstof. Her er der det syrnede smør, som fremstilles af mikrobielt syrnet mælk. Det søde flødesmør, som kan fremstilles af mælk, fløde eller vallefløde. Hvis man syrner det lidt, har man det såkaldte mildt syrnede smør.
- Ost: ved ostefremstilling koaguleres proteinet i mælken. Især kaseinen. Her har du de forskellige typer: flødeost, smøreost, halvhård ost, blød ost, hård ost, blåskimmelost og mange flere. De mest kendte er nok de halvhårde oste (Gouda, Tilsiter, Butterkäse, Cheddar osv.) og de bløde oste (Camembert, Brie osv.).
- Kvark: Hvis der tilsættes løbe til mælken under forarbejdningen, eller hvis der dannes mælkesyre, udfældes mælkeproteinet kasein. Hvis valle nu fjernes, fås den bløde til smuldrende ostemasse, som igen skelner mellem fedtfattig, halvfed og fuldfed fase afhængigt af fedtindholdet. Som ved yoghurt finder man både naturlige produkter og produkter med tilsat smag i form af frugt, honning eller lignende.
- Pulver: Hvis man trækker alt vandet ud af mælken, får man det såkaldte mælkepulver. Hvis du tilsætter vand til dette pulver, får du mælk igen.
Hvilke retter med mælk (produkter) er tilgængelige?
Men hvilke retter kan man lave med den?
- Osteanretninger (naturligvis): ostefade, grillet ost, ovn ost, retter med ost på toppen, Mac'n'Cheese, og mange, mange flere
- Mælkenudler eller risengrød Meget populære hos børn - og i hvert fald hos mig er denne popularitet endnu ikke forsvundet. Med kanel og sukker og varme æbler simpelthen en kulinarisk fornøjelse
- fransk toast simpelt, men stadig super lækkert. Du skal bare dyppe gammelt toastbrød i mælk og æg og derefter stege det på panden på begge sider.
- Cremer fra Panna Cotta, Tiramisu, Crema Catalana eller lignende - simpelthen uovertruffen som dessert.