Nu hvor det langsomt bliver koldere igen, stiger sandsynligheden for at blive forkølet. Ud over te er suppe et af de mest populære husråd til at "få varmen igen" et af de mest populære husråd. Men supper er ikke kun gode mod forkølelse.
Det med suppen
Oprindeligt var suppe en mad for fattige mennesker, men den finder i stigende grad vej til de rige og smukke menneskers menukort og tallerkener. Hvad enten det er som forret for at komme i humør til den egentlige hovedret, som et måltid i tilfælde af sygdom eller som en kaloriefattig hovedret. Hvem ville have troet, at suppe nu er så uendeligt varieret?
Det hele begyndte i stenalderen, da man tilberedte disse flydende, delvist svampede retter. Dengang var man stadig uden skeer - men alligevel har nogle af disse retter fundet vej til nutidens Instagram-opslag og ind på morgenbordet. Grød er for eksempel en variation af netop en af disse opfindelser - nemlig korngrød. Andre bouillonretter med en lang række forskellige ingredienser har også fundet vej til primitive menneskers menukort.
Ifølge arkæologer kunne de første supper fra suppeskåle spises for næsten 5000 år siden. Selv dengang var de beriget med brød, dumplings eller flade kager. Der er altså næppe nogen forskel til i dag.
Selvfølgelig må man indrømme, at suppe også har gennemgået en vis udvikling gennem årene - fra middelalderen til moderne tid. Ud over at smagen er blevet forfinet, er der igen og igen blevet tilføjet nye og til tider skøre idéer. Nogle af dem kan man stadig finde i skålen i dag.
Suppe Wiki
I dag er udvalget virkelig stort. Ikke kun i Tyskland kan du finde mange forskellige supper. Hvis du kigger ud over landets grænser, finder du en typisk suppe i næsten alle nabolande.
Men lad os starte herhjemme. For eksempel oksehalesuppe, ærtesuppe, krabbesuppe, kartoffelsuppe og også leverknoldesuppe er nogle af de tyske specialiteter. Du kan vælge mellem ren bouillon, sivede grøntsager eller en blanding af begge dele.
Østrig har helt sikkert kopieret leverknoldesuppen en smule, for den er også ret almindelig i Østrig. Ligesom grynknoldesuppe - samme bouillon, forskelligt indhold. Østrigerne har også en tendens til at variere garneringen yderligere, så nudler, pandekager, dumplings og wienerbrød også finder vej på eller i skålene.
Spaniernes supper kan mere opfattes som en gryderet. En farverig blanding af grøntsager kan findes der på tallerkenen. Faktisk er det ikke så usædvanligt, hvis det ikke var for de gazpacho, som spises koldt.
Hvis man kigger lidt ind i det østeuropæiske og russiske område, finder man den i mellemtiden også i Tyskland kendte og populære Soljanka, som primært tjente den resterende udnyttelse, nu dog selvstændigt fremstillet.
Det er også usædvanligt i Ungarn og Polen, hvor en rødbedesuppe med pirogger som pynt helt sikkert er en af delikatesserne: "Borschtsch" - uudtalelig, men uventet meget velsmagende.
Hvis vi lader blikket vandre lidt længere over det eurasiske kontinent til sidst, ender det nok i Asien. I modsætning til Europa er grøntsagssupper mindre populære der. Her dominerer nudler klart suppen. Ligesom også fisk og krabber. Supper spises her ofte som hovedret snarere end som forret eller tilbehør, hvilket ville forklare det høje kulhydratindhold i ramen.
Etikette!
Sidst, men ikke mindst, lidt viden til overklassen: Hvis du spiser på en smart restaurant, skal du altid vide, at suppeskeen er placeret yderst til højre i bestikopstillingen.
Men nu til skeerne, klar, af sted!