Energikriser og fødevarer

Verden står over for et opgør med hensyn til energiforsyningen. På trods af årtiers opfordringer til at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer har landene fortsat en udbredt brug af kul, olie og gas til at drive deres økonomier. Ikke alene har afbrænding af fossile brændstoffer været ansvarlig for de øgede kulstofemissioner, der driver den globale opvarmning, men vi har også skabt en globaliseret verden, hvor fødevare- og energisystemer er stærkt koncentreret - hvilket gør dem ekstremt sårbare over for forstyrrelser.

Krigen i Ukraine understreger, hvordan manglen på mangfoldighed i vores globale energi- og fødevaresystemer påvirker levebrødets modstandsdygtighed. Efterhånden som priserne på energi, gødning og fødevarer stiger voldsomt, er folk verden over ikke i stand til at betale de stigende omkostninger. Som følge heraf bidrager de stigende energipriser til fødevareusikkerhed og humanitære behov i et hidtil uset omfang. Vores kollektive manglende evne til at fremme diversificerede energisystemer har tvunget millioner af mennesker rundt om i verden til at være afhængige af humanitær bistand for at opfylde deres grundlæggende overlevelsesbehov.

Ruslands invasion af Ukraine har yderligere øget presset på fødevareforsyningskæderne. De to lande er store fødevareeksportører (de tegner sig for næsten 30 % af den globale hvedeeksport) og spiller en nøglerolle i den globale gødningsforsyning. Den russiske blokade af Sortehavshavets havne har afbrudt eksporten af fødevarer og andre råvarer fra Ukraine, mens den fortsatte militære aggression truer dette års høst. Krigen driver også energipriserne i vejret, hvilket også påvirker fødevareforsyningskæderne gennem stigende energiregninger og stigende gødningspriser.

I landbruget og fødevareindustrien anvendes energi til forskellige formål. Det direkte energiforbrug omfatter elforbrug til automatisk vanding, brændstofforbrug til landbrugsmaskiner og energiefterspørgsel i forskellige faser af fødevareforarbejdning, emballering, transport og distribution. Brugen af pesticider og mineralsk gødning medfører store mængder indirekte energiforbrug, da produktionen af disse råvarer er meget energikrævende. Selv om andelen varierer meget fra region til region, afhængigt af faktorer som f.eks. vejrforhold og afgrødetype, kan de direkte og ikke-direkte energiomkostninger udgøre 40-50 % af de samlede variable omkostninger ved dyrkning af afgrøder i avancerede økonomier som USA.

Leveomkostningerne er steget kraftigt i de seneste måneder, og priserne på mad og drikkevarer er ingen undtagelse; råd om at spare penge på dagligvarer i verdens mest udviklede økonomier er nu almindelige.

Detailpriserne på fødevarer steg med 8,9 procent i de første syv måneder af 2022, hvilket er højere end i samme periode i 2021 (1,9 procent) og 2020 (3,1 procent). Det 20-årige historiske gennemsnit for de samme måneder fra 2001 til 2020 var 1,7 procent. Alle 13 fødevarekategorier, der er vist i diagrammet, har indtil videre oplevet hurtigere prisstigninger i 2022 end i samme periode i 2021 og end i det historiske gennemsnit af prisstigninger frem til juli. Alle fødevarekategorier har oplevet prisstigninger på mindst 4 procent i de første syv måneder af 2022.

Flere diagrammer: https://www.statista.com/topics/9262/food-inflation