tevarianter og sundhedsmæssige fordele: hvordan forskellige kulturer serverer te

Vinteren er tiden for varme drikke. Ud over alle de kanelkrydrede latte er te selvfølgelig et must. Men ikke al te er ens. Alt efter hvor på kloden du befinder dig, forstår alle noget forskelligt under "te". Selvfølgelig ikke i de indlysende aspekter - det er overalt en blanding af tørrede blade, frugter eller urter, som er opblødt med varmt vand. Men standardblandingen er forskellig, afhængigt af hvor man befinder sig i verden.

Hvis man bliver inviteret til kaffe i Tyskland, er det allerede sjældent, at man overhovedet beder om te. Her i landet er en frugtte, en urtete eller sort te - nogle gange endda grøn te - ofte serveres som et valg.

Hvis vi nu kigger på vores naboer... Lad os tage briterne! Her drikker man næsten udelukkende sort te, og det med mælk og sukker. Hvis man vil have en frugtte, skal man bestemt ikke bede om en "te", men om en "infusion".

Det er f.eks. meget lig det lidt længere væk: i Sydafrika. Der bliver man, når man beder om en "te", serveret en rooibos te. Det kan skyldes, at den er hjemmehørende i især Cape-regionen. Dette er anderledes end sort te i England. Den kommer for det meste fra Kina eller Indien.

Mens vi er ved emnet. Indien er hjemsted for et uendeligt antal forskellige typer te, men de er alle en type sort eller grøn te, der varierer i smag på grund af de klimatiske og geografiske dyrkningsbetingelser. Chai te kommer også fra Indien. Der drikkes den kun af overklassen og forædles med nogle krydderier som kanel, nelliker, anis, kardemomme, honning og sommetider citron. Teen hældes ikke op med varmt vand, men koges i mælken, så den typiske chai-smag opstår.

Kina er derimod mindre mælkeagtig, men lidt mere farverig. Her kan du finde grøn, hvid, gul, gul, rød og sort te. Her er tebladets friskhed og renhed særligt vigtige. I den kinesiske te-kultur er det således snarere sådan, at te nydes uden tilsætning af mælk. I nogle kulturer tilsættes der dog stadig mælk og endda en knivspids salt.

Men hvad er det egentlig, der gør te til en te, når der er så mange forskellige varianter af tilberedning og nydelse?

Te beskriver i daglig tale brygning af delvis tørrede plantedele, såsom blade, stængler, frugter ... faktisk kan næsten hele planten bruges. Hvis man er helt præcis, kan kun en brygning af teplanten kaldes "te" - alt andet kun som te-lignende.

Dette ordsprog er sikkert mere eller mindre velkendt for os alle. Men det er ikke helt klart, hvor det kommer fra. En teori er, at det var en tanke og en udtalelse fra lægerne til de syge, som skulle drikke deres helbredelsestee (for det meste urtete) og vente på, at de blev raske.