Madlavning som kultur og dens individuelle discipliner
Som mor, kæreste eller bofælle - det gælder selvfølgelig uanset køn - hører man dem igen og igen. Spørgsmålet: "Hvad skal du lave i dag?" Nu kan man selvfølgelig svare flabet og sige "mad", man kan selvfølgelig også beskrive, hvad man har tænkt sig at trylle frem, eller man svarer ærligt og siger "vand" først.
Når alt kommer til alt, beskriver aktiviteten "madlavning" i sidste ende kun opvarmningen af en væske (normalt vand) til kogepunktet. Men almindeligvis betragtes "madlavning" ikke længere kun i fysisk forstand, men beskriver mange flere aktiviteter...
Madlavning som kultur
Mennesker har altid lavet mad. Hvad enten det er madlavning i ordets egentlige forstand eller tilberedning af ingredienser, bagning, blanchering, kogning, grillning, dampning ... listen er lang. Det antages endda, at madlavning i sig selv spillede en vigtig rolle i vores forfædres liv, selv før den egentlige brug af ild. Beviset på dette var forskellige redskaber, der blev fundet i Kenya. De er endda 1,5 millioner år gamle.
I dag ses det at lave mad sammen ofte som en intim aktivitet (ikke nødvendigvis kun i seksuel forstand). Man lærer sig selv og de(n) anden(e) at kende og lærer også om deres smag og især om deres tålmodighed. Madlavningsaktiviteter er derfor både på en date, og som en teambuilding-foranstaltning er nu helt på mode.
De enkelte discipliner
Hvis du nu tager et kig på nogle af de grundlæggende tilberedningsmetoder, vil du hurtigt indse, at god forberedelse er alfa og omega. Det omfatter ikke kun at samle ingredienserne, men også de nødvendige redskaber, såsom gryder, pander og undertiden gryderetter.
Hvis forberedelsen nu er afsluttet i det omfang, at den går til den lille udskæring og egentlige tilberedning, så kan man gøre alt rigtigt eller mange ting forkert der også. Især med grøntsager sikrer tilberedning, at mange vitaminer går tabt, så rå grøntsager er et af de bedre alternativer. Men nu en kort oversigt over nogle af de grundlæggende tilberedningsmetoder:
- Bagning
Bagværk kommer normalt ud af ovnen (nogle gange kan du også bruge mikrobølgeovnen til små ting). Det sættes normalt ind i ovnen i en flydende, undertiden tyktflydende til æltbar tilstand og kommer ud fluffy til fast. Naturligvis kan alt forklares med kemiske og fysiske processer i de enkelte molekyler - men ikke her.
- Blanchering
Hvis du lader dine grøntsager eller selvfølgelig alt andet kun kortvarigt i damp eller kogende vand, kaldes det blanchering. Det er en god måde at tilberede sine grøntsager på, især for at bevare vitaminerne. - Steg
Pande på, fedt i, mad i. Steg, steg! Så enkelt kan man beskrive stegning. Men også her skal man være lidt mere forsigtig, for brændt kød eller grøntsager hverken smager godt eller er rigtig sunde. Den akrylamid, der udvikles, er ikke nødvendigvis gunstig for os mennesker. - Stegning
Hvem kan ikke bedre lide sine pommes frites fra frituregryden. Når man frituresteger, er fedtlaget og nogle gange dejen nok en af hovedårsagerne. Det vigtigste her er at sørge for, at friturestegt kød er gennemstegt på forhånd, fordi den rene friturestegningsproces - dvs. bagning i varmt fedt - ikke tager lang tid nok at tilberede af sig selv. - Gratinering
Med enkle ord: Hæld en fin sauce over, og gratiner med masser af ost. Maden tilberedes i saucen, som normalt begynder at koge på grund af den lange tilberedningstid. Den smeltede og let knasende ost afrunder det hele perfekt.
- Kogning
Sidst, men ikke mindst, den egentlige kogning. Tilberedningen i en kogende væske. Den resulterende varme og de molekylære komponenter i vand og den mad, der skal tilberedes, sikrer, at maden opsuges med vand eller ændrer sin egen indre struktur i en sådan grad, at den er spiselig for os.
Det var selvfølgelig ikke alle de tilberedningsmetoder, man kender eller bør kende. Men for nu skulle det være nok.
God appetit!